Noget af det som er med til at gøre Ving Tsun meget brugbart i en selvforsvarssituation, udspringer fra de 3 nøgleord: “enkelt”, “direkte” og “effektivt”.

Dette udmønter sig ved at vi forsøger at afslutte kampen hurtigst muligt, uden unødige bevægelser. Som Sun Tzu nævner i “The Art of War”, så er det vigtige i krig sejren, ikke hvor lang krigen er.

I det hele taget kan der drages mange paralleler til “The Art of War”, som eksempelvis det taktiske element med at angribe når en hær er ved at krydse en flod, da det at lave et modangreb som svar på modstanderens angreb kan skabe et overraskelseselement som er til fordel for den forsvarende part.

Derfor udnytter vi også den gamle talemåde, “Angreb er det bedste forsvar”, ved at angreb og forsvar udføres samtidigt eller ved direkte at angribe hvis en konflikt er uundgåelig, så vi er ovre i aggressivt selvforsvar. For uanset hvordan man vælger at se på det, så er Ving Tsun og andre former for kampsport i sidste ende et våben.

Når det er sagt, så skal man stadig huske, at det bedste forsvar er hvis man helt kan undgå at kæmpe. For som Wong Shun Leung nævner i et interview i 1988, så er ingen uovervindelig og ligesom man ikke kan vinde et parti skak uden at ofre et par brikker, så kan man heller ikke forvente at vinde en kamp uden at selv at blive ramt.

Det er derfor vigtigt at vide hvad man selv kan, så man ikke overvurderer sine egne evner og kaster sig ud i en situation, hvor man bringer sig selv i unødig fare. Det er ingen skam at flygte hvis overmagten er for stor eller forsøge at tale sig ud af en situation hvis det er muligt.