Der er tre grundmønstre i VT – de såkaldte ”former”:
- Siu Nim Tau
- Cham Kiu
- Biu Ji
Herudover er der den berømte Muk Yan Jong-form/”Wooden Dummy Form” – samt to former med våben, nemlig de korte, brede sabler Baat Jaam Do og den lange pæl Luk Dim Boon Gwan på omkring 2,6 meters længde.
De tekniske nøgleord i VT er “direkte”, “enkel” og “effektiv”. Når det handler om kropsforståelse, er kernebegreberne centerlinje og strukturel integritet. Man træner en meget stabil måde at stå og bevæge sig på, hvor man beskytter sin egen centerlinje og uophørligt angriber modstanderens.
VT anvender især slag, suppleret med lave spark. Den mest berømte VT-teknik er de såkaldte ”kæde-slag”, hvor man lærer at slå med mange hurtige slag lige efter hinanden. Herudover er VT kendt for Chi Sau, hvor man lærer at mærke, hvad modstanderen er ved at gøre, i stedet for at vente på at se, hvad der sker.
Når man søger på nettet, kan man hurtigt løbe ind i en masse forskellige stavemåder på alt fra former, teknikker og stilarten i sig selv, som eksempelvis, Wing Chun, Wing Tsun eller Ving Tsun. Dette kan både have stor, eller slet ingen betydning, da den enkelte klub i princippet selv vælger stavemåden som i bund og grund er en anglificering af de oprindelige kinesiske skrifttegn.
I DVTF bruger vi stavemåden Ving Tsun, da det var den foretrukne stavemåde for Wong Shun Leung, elev af Ip Man og en mand som gennem sine mange kampe (Beimo) var kendt for at teste systemet og fokusere på at holde det realistisk og brugbart. Noget som vi i organisationen nyder godt af gennem Sifu Morten Ibsen´s kontakt til Sifu David Peterson, en af Wong Sun Leung´s bedste elever.